Kære medlem


Foråret lader vente lidt på sig, men påsken står for døren og dermed starter turistsæsonen så småt også.

Siden sidst
Til vores generalforsamling i starten af februar fik vores bestyrelse 2 nye suppleanter – Liselotte Paaske og Esbern Juhl. Vi siger hjertelig velkommen til jer begge.
Resten af bestyrelsen har alle valgt at fortsætte og Birgitte Ledam gik fra suppleant ind som bestyrelsesmedlem.

Vores vægtere
Til september tager vores 2 vægtere Terkel og Jan til Vægtertræf i Vejle.

De åbne “gratis” vægterture med Terkel, Egon og Jan starter igen fra Sct. Hans til slutningen af august. Der er allerede nu aftalt flere byvandringer med grupper/foreninger. To tysksprogede byvandringer er også planlagt.

Smutturen
Naturpark Maribo er blevet valgt som et af de 50 blandt 580 ansøger i RealDanias nye koncept Smutturen, se mere her: www.smutturen.dk

Fælles museumsbillet
Turistkontoret arbejder på en fælles museumsbillet på Østlolland  med Minibyen, Polakkasernen, Det arbejdende Værksted, Holeby og Emil Aarestrups Hus som deltagere.

Facebook
Nogle af jer har nok allerede set, at Maribo Turistforeningen er kommet på Facebook. Gruppen er offentlig og det er uforpligtende at være medlem af denne side. Her vil der løbende komme nyheder, medlemsarrangementer og andre interessante tiltag.

Bliv medlem
Det er vigtigt, at Turistforeningen støttes og bakkes op af lokalsamfundet, så vi kan varetage det fremtidige turistarbejde både lokalt og i et samarbejde med andre turistaktører på Lolland-Falster.
Så fortæl naboer, familien, venner og kolleger om vores forening, så endnu flere kan blive en del af fællesskabet.
Ønsker man at blive medlem af Maribo Turistforening kan formand Stefanie Kauschwitz Krøyer kontaktes på info@mariboturist.dk

Vi ønsker jer og jeres familie god påske

Bestyrelse
Maribo Turistforening
For Nord- Syd og Midtlolland

Shares

Del

Del dette indlæg med dine venner

Shares